| § 1
Foreningens navn og hjemsted
Foreningens navn er
CYKLEMOTION Sønderborg, forkortet
til CMS, og er hjemmehørende i Sønderborg Kommune.
§2 Foreningens formål.
Foreningens formål er at dyrke motionscykling på nationalt og internationalt
plan og at anspore til aktiv fritid.
Endvidere skal børn og unge gives mulighed for et virksomt og kammeratligt
samvær med jævnaldrende i deres fritid.
§3 Medlemskab af sammenslutninger.
Foreningen er medlem af DANMARKS CYKLE UNION’s (DCU) motionssektion og
Sønderborg Idrætsforum.
§4 Optagelse af medlemmer.
Som medlem af foreningen kan optages personer, der ønsker at dyrke
motionscykling.
Som medlem af CMS forpligter man sig til at deltage aktivt i klubbens
arbejde, her tænkes især på hjælp ved CMS’ arrangementer, og at udvise godt
kammeratskab under mottoet: "Alle hjælper alle". Medlemmer i CMS
forpligter sig til – i forbindelse med cykling i klubben – at cykle i
klubbens sponsortrøje. Dette gælder dog ikke i forbindelse med
”Familiecykling”.
For at et medlem kan optages kræves der tillige, at et flertal i Bestyrelsen
skønner at ansøgeren kan opfylde kravene i paragraf 4.
I tilfælde af nægtet optagelse kan afgørelsen ikke appelleres til nogen
instanser.
§4a Eksklusion af medlemmer.
Et medlem kan ekskluderes af bestyrelsen, såfremt vedkommendes opførsel
strider mod foreningens vedtægter, eller på særlig grov måde har tilsidesat
sine medlemspligter. Medlemmet har dog krav på at blive hørt, inden der
træffes en endelig afgørelse om eksklusion.
Det ekskluderede medlem kan få sin sag prøvet ved en ekstraordinære
generalforsamling, hvis dette ønskes. Er mindst 2/3 af de fremmødte
stemmeberettigede imod eksklusionen, annulleres denne.
§5 Kontingent.
Foreningens kontingent fastsættes for et år ad gangen på den ordinære
generalforsamling.
Kontingentet skal betales senest d. 31. marts i året forud for regnskabsåret,
der følger kalenderåret. Udmeldelse skal ske skriftligt inden 1.december til
kassereren. Har et medlem ikke betalt kontingent, kan vedkommende slettes
som medlem.
§6 Ordinær generalforsamling.
Den ordinære generalforsamling, der afholdes hvert år i februar måned,
indkaldes skriftligt med mindst 3 ugers varsel.
Dagsorden bekendtgøres senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Vedtægtsændringer/forslag der ønskes forelagt generalforsamlingen, skal være
bestyrelsen i hænde senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Stemmeret på generalforsamlingen har alle fremmødte med gyldigt medlemskab,
dog kun 2 personer pr. familiemedlemskab.
§7 Dagsorden.
Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal indeholde mindst flg.
punkter:
1) Valg af dirigent.
2) Bestyrelsens beretning.
3) Forelæggelse af revideret regnskab til godkendelse.
4) Forelæggelse af budget for kommende år.
5) Behandling af indkomne forslag.
6) Fastlæggelse af kontingent.
7) Valg af:
a) Bestyrelsesmedlemmer.
b) Bestyrelsessuppleanter.
c) 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
8) Nedsættelse af div. udvalg efter generalforsamlingens og bestyrelsens
ønsker.
9) Eventuelt.
§8 Generalforsamlingens ledelse.
Generalforsamlingen vælger en dirigent til at lede forhandlingerne.
Generalforsamlingens beslutninger indføres i protokol, hvor også referat af
forhandlinger optages.
Generalforsamlingen træffer beslutninger ved almindelig stemmeflertal.
Ønskes der skriftlig afstemning skal dirigenten imødekomme dette.
§9 Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling kan til enhver tid indkaldes af bestyrelsen,
og når mindst halvdelen af medlemmerne skriftligt stiller krav herom.
Indkaldelsesproceduren er den samme som ved ordinær generalforsamling.
§10 Bestyrelsen.
Bestyrelsen er
CYKLEMOTION Sønderborg’s
daglige ledelse og repræsenterer klubben i alle forhold.
Bestyrelsen består af formand, kasserer, samt 4 medlemmer. Alle vælges for 2
år ad gangen.
Formand og 2 menige medlemmer vælges i lige år.
Kasserer og 2 menige medlemmer vælges i ulige år.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og er kun beslutningsdygtigt, når mindst 3
af medlemmerne er tilstede.
Formanden leder bestyrelsesforhandlingerne.
CMS tegnes af formanden. Ved daglige økonomiske dispositioner tegnes klubben
af kassereren og formanden.
Formanden skal drage omsorg for, at der føres protokol over bestyrelsens
forhandlinger.
Bestyrelsen kan nedsætte forskellige udvalg til arbejdsopgaver.
§11 Regnskab.
Klubbens regnskabsår er kalenderåret. Revisorpåtegnet regnskab er
tilgængelig senest 8 dage før generalforsamlingen og forelægges den ordinære
generalforsamling til godkendelse.
§11a Budget.
Klubben forelægger et driftsbudget for det kommende år på den ordinære
generalforsamling.
§12 Revision.
På den ordinære generalforsamling vælges hvert år 2 revisorer og 1
revisorsuppleant. Revisorerne har til enhver tid adgang til klubbens
regnskab, og skal inden generalforsamlingen revidere og påtegne regnskabet.
§13 Opløsning af klubben.
Opløsningen af
CYKLEMOTION Sønderborg kan kun
besluttes ved to på hinanden følgende, med 4 ugers mellemrum, indkaldte
generalforsamlinger.
På hvert af disse møder skal mindst ¼ af de stemmeberettigede stemme for
opløsning af klubben.
Eventuelle midler, ved opløsning af CMS, skal gå til humanitære formål,
f.eks. Kræftens Bekæmpelse.
Afgørelsen træffes af generalforsamlingen.
Således vedtaget på stiftende møde d. 18. november 1987.
- med senere ændringer vedtaget på generalforsamlingen d. 28. februar 1991.
- med senere ændringer vedtaget på generalforsamlingen i februar 1992.
- med senere ændringer vedtaget på generalforsamlingen i februar 2001.
- med senere ændringer vedtaget på generalforsamlingen i februar 2004.
|