Så er det snart ved at være tid til
at støve cyklerne af og komme lidt på landevejene igen.
Vi afholder et infomøde tirsdag den 23. marts kl. 18.30 i klubhuset, Verdens
Ende nr. 6.
Første tur ud i det blå med seniorerne bliver den 13. april 2010 kl. 18.00 fra Klubhuset Verdens Ende nr. 6
Vi cykler igen tirsdag den 7. okt.
samme tid fra klubhuset.
Det bliver sidste gang i denne sæson hvor vi cykler aftentur.
Vi slutter af i klubhuset med
et lille arrangement når vi er hjemme igen.
Turen den 29. sep.
Det var ikke det aller bedste vejr at
cykle ud i. Dog havde vi tørvejr, men det blæste en del. Vi valgte at lægge
turen til Sundevedsiden for at få gavn af vinden hjemad.
Turen gik op ad den berømte Grønnekærvej til Dybbøl Banke. Alle klarede
bakken med lidt pusten, men højt humør. Alle var enige om at nu kunne det
ikke være værre, så resten af turen bare ville være en leg. Turen gik videre
mod Nybøl, herfra mod V. Sottrup lige med et sving ind gennem Stenderup. I
Sottrup holdt vi et velfortjent "pitstop". Der var noget med et marcipanbrød
der skulle sættes til livs, så kræfterne kunne holde hele vejen hjem. Turen
gik ad gammel landevej og den traditionelle vej resten af vejen til vi var
hjemme.
Turen den 22. sep.
Det blev atter tirsdag og vi var klar
med cyklerne til en ny tur.
startede friske op som vi plejer og kørte langs havnen og strandpromenaden
ud forbi lystbådehavnen og videre på asfalt ud mod Høruphav, via Huholt og
ad cykelstien mod Ulkebøl. Meningen var at vi skulle over broen til kær og
ad kær bygade hjem igen. Lysten var dog større så inden vi var hjemme igen
var vi en tur forbi lufthavnen og via Skovhuse hjem.
Endnu en dejlig tur var til ende.
Der har været lidt stille med turene på seniorholdet, men vi er nu igen igang.
Tirsdag den 15. gik turen til
Augustenborg og videre over Miang, Kirkehørup, Høruphav og hjem igen.
En tur da vi var tilbage i klubhuset på 27 km.
Vi kan se at dagene er blevet kortere så det skal vi tænke over når vi er
ude på farten. Vi skulle gerne hjem igen inden det bliver mørkt.
Vi havde en ny med på holdet som
fulgte godt med. Det ser ud til at vi har fået et par stykker tilføjet til
holdet. Det er rigtig dejligt at få flere med ud på turene.
Skulle nogen have interesse er alle der har en cykel meget velkommen til at
cykle med.
SENIORTUREN den 25.8.09 (Første gang efter sommerferien).
Sæsonen er godt i gang igen og der bliver cyklet hver tirsdag aften igen hele september måned og til vi skal til at have lys på cyklerne.
Tirsdag den 21. juli havde vi et fint
lille hold ude at køre. En fin tur ud over Vester Sottrup ind over landet til
Nybøl Mølle og hjem over Stenderup tilbage til havnen igen.
Her havde vi et lille "pitstop" og blev enige om at næste gang vi cykler er den
25. august.
I ønskes en god sommerferie og vi ser frem til at cykle igen.
Sidste tur på seniorholdet var en
blæsende affære. Vi var et par stykker der trodsede vinden og fik en god tur ud
over Sandbjerg, Øster- og Vester Sottrup og tilbage via Gl. Landevej til
Sønderborg igen.
Dejligt med friske cyklister. Tak for en herlig tur.
Vi havde en god debut på seniorholdet.
Turen gik langs havnepromenaden og videre langs vandet ud til fiskehytten, videre ud til Sønder Landevej og ind over Huholt. Videre ad cykelstien mod Augustenborg landevej og gennem Ulkebøl over Kær Bygade og hjem til klubhuset.
Alle mødte op med en positiv stemning og vi fik en rigtig god tur.
Anden tur for seniorerne gik til Sandbjerg. Det var Henry der stod for turen denne gang. Der var mødt to entusiaster op og fik en god tur sammen med Henry.
Turen den 12. maj var en fin tur ud til
skydebanen hvor vi tog en lille pause og nød det gode vejr og den gode udsigt.
Herfra cyklede vi til Arnkildsøre og nød stilheden et øjeblik inden turen gik
videre. Forbi lufthavnen og afprøvede det nye stykke cykelsti fra Lufthavnen mod
Sønderborg. videre ind over broen og til Ulkebøl. Derfra med Borgmester
Andersens vej ned langs vandet og hjem til klubhuset igen. En tur på 26 km.
Rigtig godt kørt.
Håber at ses til næste tur. Alle der har en cykel og har lyst til at cykle rundt
i området er velkommen til at kigge ned næste gang vi starter ud på
seniorholdet.
Den 26. maj blev der ikke cyklet så meget eller slet ikke. Vi valgte i stedet at have en hyggesnak i klubhuset, da det truede gevaldigt med at blive torden og regn. Ikke fordi det gør noget med lidt regn, men der skal også være mulighed for at få en hyggesnak om hvad der kunne laves af tiltag for at gøre det attraktive at være med os ude at cykle.
Der kom flere muligheder for at lave
fællesarrangement med de andre klubmedlemmer altså dem der cykler på de andre
hold.
En hyggeaften ved klubhuset med lidt gril og måske lidt anden til ganen var et
af emnerne.
Hold derfor øje med siden her for at se om der skulle være noget ekstra netop på den aften du vælger at cykle med.
Vi håber der er mange der har lyst til at være med på turene.
Vel mødt og i godt cykelhumør